|








 |
Bjælkehuset indeholder, opholdsrum og
køkken, rum for kortsalg, handicaptoilet, sikringsrum og en stor
terrasse. I køkkenet er der
elkomfur med ovn, stor køleskab og svaleskab, samt opvaskemaskine.
Dobbelt kaffemaskine, vask og skabe der indeholder komplet service
til 45 personer. Opholdsrummet kan huse ca. 50 personer og er
velegnet til fester som fødselsdage, polteabent eller lignende. På terrassen findes der
ud over borde og bænke også en stor grill.
Arrangementer |
|
Flugtskydning kan udøves
af alle. Sporten er velegnet både som holdsport og individuelt og hvis
et arrangementet indeholder konkurrence findes der resultatkort på
banen. I alle arrangementer deltager uddannede flugtskydeinstruktører,
som sikrer at sikkerhedsreglerne overholdes, samt giver uerfarne skytter
en venlig og professionel vejledning. Normalt skal man påregne 1
instruktør for hver 6 uerfaren skytter. Der skydes både til
vanskelige duer og til duer hvor nybegyndere kan få en god
oplevelse med flugtskydning. Sæsonen starter 1.april og slutter 1. oktober. Flugtskydningsbanen er velegnet til skydearrangementer for virksomheder,
organisationer, jagtselskaber, foreninger, eller private, der ønsker et
anderledes tilbud. Betaling for duer styres via et elektroniske
betalingskort. Hver gang der bruges en due trækkes duens pris automatisk
fra på kortet. Der kan skydes samlet på et kort eller hver skytte kan
have et personligt kort. Depositum på skydekort (100,-) tilbagebetales hvis kortet tilbageleveres
efter endt skydning. Antallet af lerduer har selvsagt betydning for den samlede pris.
|
Der kan vælges mellem to
afregningsformer; Individuel eller samlet afregning. Skydes der
individuelt indsættes et aftalt beløb på hver skyttes
elektroniske skydekort ( udleveres på banen) der kan så skydes
indtil kortet er tømt. Afregnes samlet, skyder alle indtil
skydningen er færdig, hvorefter det samlede forbrug kan trækkes
ud af computeren.
Erfaringsmæssigt bruges der ca. 1½ patron pr. lerdue. Prisen for lerduer
og patroner kan ses i prislisten. Typisk skyder nybegyndere ca. 40 -50
lerduer pr. person. Ved et arrangement med 10 – 20 skytter tager
skydningen ca. 2 timer, samt en time til spisning eller pause. Ved
arrangementer afholdes der en introduktion om skydningens afvikling og
sikkerhedsregler på ca. 10 minutter inden skydningen startes. Bjælkehuset kan også lejes uden skydebanen åbnes, til fødselsdage,
jubilæer, konfirmationer, polterabend og andre begivenheder. (Dog
ikke ungdomsfester) I de
omliggende arealer er der rig mulighed for spadsereture, mindre
konkurrencer, masser af fri plads til børnene og ingen trafik. Ønsker
man kun at leje bjælkehuset kan det gøres hele året rundt. Klik på
priser i menuen til venstre og se vejledende priser.
|